Sotalol

Racemat med non-selektiv betablokade i lav dosis og kaliumkanalblokade i højere. Effekten er dosisafhængig på en måde, der gør, at risikoen for proarytmi stiger hurtigere end effekten på rytmen.

QT-FORLÆNGENDEOPSTARTES I HOSPITALSREGI

VIGTIGT

Torsades de pointes, især ved nyresvigt, hypokaliæmi, kvindeligt køn og bradykardi. Opstart kræver EKG-overvågning i mindst tre døgn.

Dosering til voksne

Indikation	Regime	Kommentar
Rytmekontrol ved atrieflimren	80 mg × 2 po, titreres til 120–160 mg × 2	øg tidligst hvert 3. døgn
Ventrikulær arytmi	80 mg × 2 po, op til 160 mg × 2	specialistindikation
Nedsat nyrefunktion (eGFR 30–60)	Halveret doseringshyppighed: én gang dagligt	eGFR < 30: undgå
Seponering	Trap ned over 1–2 uger	brat seponering giver rebound-takykardi

Nedsat nyrefunktion

Udskilles udelukkende renalt. Halvér doseringshyppigheden ved eGFR 30–60; undgå under 30.

Nedsat leverfunktion

Ingen justering — metaboliseres ikke i leveren.

Børn

Sjældent aktuelt; gives kun af en børnekardiolog.

Faldgrube

Opstart ikke behandlingen ved QTc > 450 ms, eGFR < 30 eller ukorrigeret hypokaliæmi. Kombinationen af nyresvigt og diuretika er den hyppigste baggrund for sotalolinduceret torsades.

Farmakokinetik

BIOTILGÆNGEL.	90–100 %
Vd	1,6–2,4 l/kg
t½	10–20 t
PROTEINBINDING	0 %
METABOLISME	Ingen
UDSKILLELSE	Renalt, uændret
HÆMMER	—
VIRKNINGSSTART	1–2 t

Bivirkninger efter hyppighed

≥ 10 %	Træthed, bradykardi, dyspnø, svimmelhed
1–10 %	Bronkospasme, hypotension, søvnforstyrrelse, kolde ekstremiteter
< 1 %	Torsades de pointes, AV-blok III, hjertesvigt

Opfølgningsplan

EKG med QTc	før hver dosisøgning
Kalium og magnesium	ved opstart og ved samtidig diuretikabehandling
Kreatinin og eGFR	hver 6. måned
Puls og blodtryk	ved hvert besøg

Interaktionsbyrde

21 klinisk betydningsfulde. 6 kontraindicerede · 9 alvorlige · 6 moderate.

Additiv QT-forlængelse med makrolider, kinoloner, antipsykotika og ondansetron.

Lægemiddelform og pris

Begrænsning	opstart i hospitalsregi