Førstevalg ved symptomgivende bradykardi, men kun når bradykardien er vagalt medieret eller sidder i sinusknuden eller AV-knuden. Atropin blokerer muskarinreceptorer og fjerner dermed den parasympatiske bremse — findes der ingen sådan bremse at fjerne, sker der intet, og netop det forklarer, hvorfor præparatet er virkningsløst ved infranodalt blok. Effekten indtræder inden for et minut og aftager over en times tid, hvilket gør det til en bro til pacing snarere end en behandling.
KRÆVER OVERVÅGNING
VIGTIGT
Ved AV-blok II type 2 og totalblok med brede kammerkomplekser sidder blokket neden for AV-knuden, og atropin har ingen effekt — spild ikke tid, men gå direkte til ekstern pacing eller isoprenalin. Doser under 0,5 mg kan give paradoks bradykardi via central vagal stimulation.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Symptomgivende bradykardi | 0,5 mg iv, gentages hvert 3.–5. min til i alt højst 3 mg | giv aldrig mindre end 0,5 mg pr. dosis |
| Vagal refleksbradykardi ved anæstesi eller intubation | 0,5–1 mg iv | kan gives profylaktisk ved gentagen laryngoskopi hos børn |
| Organofosfat- eller nervegasforgiftning | 2 mg iv, dosis fordobles hvert 5. min, indtil luftvejene er tørre | ingen øvre maksimaldosis; titrér mod sekretionen, ikke mod pulsen |
| Reversering af neuromuskulær blokade | 0,5–1 mg iv pr. 2,5 mg neostigmin | gives samtidig for at kupere bradykardien |
| Børn med bradykardi | 0,02 mg/kg iv, mindstedosis 0,1 mg, maksimaldosis 0,5 mg | hypoksi skal udelukkes og afhjælpes først |
Nedsat nyrefunktion
Ingen fastlagt dosisjustering ved enkeltdoser. Omtrent halvdelen udskilles uomdannet renalt, og gentagen dosering ved udtalt nyresvigt kan derfor give forlænget antikolinerg effekt.
Nedsat leverfunktion
Ingen fastlagt dosisjustering.
Børn
0,02 mg/kg iv (mindst 0,1 mg, højst 0,5 mg pr. dosis); må gentages én gang.
Faldgrube
Undgå at blive ved med at give atropin ved AV-blok II type 2 eller totalblok med brede kammerkomplekser, og hos hjertetransplanterede, hvor hjertet er denerveret — i begge tilfælde findes der ingen vagal tonus at blokere, og atropin kan endda forværre situationen ved at øge sinusfrekvensen, uden at overledningen følger med. Gå til pacing.
Farmakokinetik
| VIRKNINGSSTART | under 1 minut iv, maksimal effekt 2–4 min |
|---|---|
| VIRKNINGSVARIGHED | 1–2 timer på hjertefrekvensen |
| t½ | 2–4 timer (længere hos børn og ældre) |
| Vd | 2 l/kg |
| PROTEINBINDING | cirka 20 % |
| METABOLISME | Hepatisk hydrolyse og konjugering |
| UDSKILLELSE | Renal, cirka 50 % uomdannet |
| PASSERER | Blod-hjerne-barrieren og placenta |
Bivirkninger efter hyppighed
| ≥ 10 % | Mundtørhed, akkommodationsbesvær og sløret syn, takykardi, hudrødme |
|---|---|
| 1–10 % | Urinretention, forstoppelse, nedsat svedsekretion med temperaturstigning, konfusion hos ældre |
| < 1 % | Antikolinergt delirium, akut snævervinklet glaukom, takyarytmi med myokardieiskæmi |
Opfølgningsplan
| EKG og hjertefrekvens | kontinuerligt under behandlingen |
|---|---|
| Blodtryk og perfusion | hvert 5. min, indtil patienten er stabil |
| Mental tilstand (antikolinergt syndrom) | efter gentagne doser |
| Blærefyldning og urinproduktion | ved gentagen dosering og hos ældre mænd |
Interaktionsbyrde
18 klinisk betydningsfulde. 1 kontraindicerede · 5 alvorlige · 12 moderate.
Additiv antikolinerg belastning med tricykliske antidepressiva, antihistaminer, antipsykotika, antiparkinsonmidler og urologiske antimuskarinika — hos ældre er det summen af dem, der tipper patienten over i delirium. Modvirker effekten af kolinesterasehæmmere.
Lægemiddelform og pris
| Injektionsvæske 0,5 mg/ml, 1 ml ampul | 0,5 mg pr. ampul |
|---|---|
| Fyldt sprøjte 0,1 mg/ml, 5 ml | 0,5 mg, klar akutsprøjte |
| Begrænsning | ved organofosfatforgiftning kræves ofte rekvisition af store mængder fra beredskabslager |