Kalciumsensitizer og inodilator

Levosimendan

Opdateret 22. august 2026

Inotropi uden om betareceptoren. Levosimendan binder sig til troponin C og gør myofilamenterne mere kalciumfølsomme under systolen, hvilket øger kontraktiliteten uden nævneværdigt at øge det cytosoliske kalcium eller myokardiets iltforbrug — derfor virker præparatet også hos den betablokerede patient. Åbningen af ATP-følsomme kaliumkanaler i karrene giver samtidig arteriel og venøs vasodilatation, og det er både pointen og begrænsningen: den, der allerede er hypotensiv, tåler det ikke.

Handelsnavne: Simdax

OVERVÅGET REGIKRÆVER OVERVÅGNING

VIGTIGT

Hypotension er den dosisbegrænsende effekt og kan blive udtalt og langvarig. Giv det ikke til en patient med et systolisk blodtryk under 100 mmHg uden først at korrigere volumenstatus; støddosis udelades rutinemæssigt ved grænselavt tryk. Korrigér hypokaliæmi før opstart — levosimendan sænker kalium yderligere, og risikoen for proarytmi stiger.

Dosering til voksne

IndikationRegimeKommentar
Akut dekompenseret svært kronisk hjertesvigtStøddosis 6–12 μg/kg iv over 10 minutter, derefter infusion 0,1 μg/kg/min i 24 timergodkendt indikation, engangskur
Dosisjustering under infusionenSænk til 0,05 μg/kg/min ved hypotension eller takykardi, øg til 0,2 μg/kg/min ved utilstrækkelig effektvurdér efter 30–60 minutter
Hypotension eller samtidig vasodilaterende behandlingUdelad støddosis, begynd direkte på 0,05–0,1 μg/kg/minden mest udbredte danske fremgangsmåde
Lav støddosis6 μg/kg, når patienten er i behandling med vasodilatatorer eller har grænselavt tryk12 μg/kg reserveres til stabilt blodtryk
BehandlingsvarighedInfusionen afsluttes efter 24 timereffekten varer op til en uge via metabolitten, gentag ikke uden grund

Nedsat nyrefunktion

Anvendes med forsigtighed ved let til moderat nyresvigt — metabolitterne OR-1855 og OR-1896 udskilles renalt og akkumuleres. Kontraindiceret ved svært nyresvigt (kreatininclearance under 30 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved let til moderat leversvigt. Kontraindiceret ved svært leversvigt.

Børn

Utilstrækkelig dokumentation hos børn; anvendelse sker uden for godkendt indikation og efter ordination fra en børnekardiolog.

Faldgrube

Undgå det som akut redningsinotropi ved kardiogent shock med lavt blodtryk — virkningen indtræder langsomt, vasodilatationen sænker MAP yderligere, og den langtidsvirkende metabolit gør, at fejlen ikke kan titreres væk. Undgå det også ved udtalt udløbsobstruktion og ved torsades de pointes i anamnesen.

Farmakokinetik

BIOTILGÆNGEL.Kun intravenøst
Vd0,2 l/kg
t½1 time (modersubstansen)
AKTIV METABOLITOR-1896, t½ 75–80 timer
VIRKNINGSVARIGHEDOp til 7–9 døgn efter afsluttet infusion
PROTEINBINDING97–98 %
METABOLISMEKonjugering; en del reduceres i tarmen til OR-1855 og acetyleres til OR-1896
UDSKILLELSERenalt og fækalt som metabolitter

Bivirkninger efter hyppighed

≥ 10 %Hypotension, ventrikulær takykardi, hovedpine
1–10 %Hypokaliæmi, atrieflimren, ekstrasystoler, takykardi, svimmelhed, kvalme, anæmi, myokardieiskæmi
< 1 %Ventrikelflimren, refraktær hypotension med hypoperfusion af organerne

Opfølgningsplan

Blodtryk, helst invasivtkontinuerligt under infusionen
EKG og rytmekontinuerligt samt 3 døgn efter afsluttet infusion
Kalium og magnesiumfør opstart og dagligt
Hæmoglobin og kreatininfør opstart og efter afsluttet kur

Interaktionsbyrde

12 klinisk betydningsfulde. 0 kontraindicerede · 4 alvorlige · 8 moderate.

Additiv hypotension sammen med nitrater, ACE-hæmmere, ARB og andre vasodilatatorer — overvej at reducere dosis af disse under infusionen. Betablokade behøver ikke at blive seponeret; effekten er uafhængig af betareceptoren. Forsigtighed ved samtidig behandling, der forlænger QT.

Lægemiddelform og pris

Koncentrat til infusionsvæske 2,5 mg/ml5 ml ampul
Fortyndingtil 0,025 eller 0,05 mg/ml i glukose 50 mg/ml
Begrænsningrekvireres til intensivafdeling, hjerteovervågning og hjertesvigtsenhed