Ren inotropi, når problemet er pumpen og ikke kartonus. Kraftig β₁-effekt med mærkbar β₂-effekt gør, at slagvolumen stiger, samtidig med at den systemiske karmodstand falder ved lave doser — godt hos den kolde, hypoperfunderede patient med acceptabelt blodtryk, mindre godt når blodtrykket allerede er lavt. Dosistærsklen ligger omkring 5 μg/kg/min: under den dominerer kardilatationen, over den vender kareffekten mod konstriktion.
Handelsnavne: Dobutrex
OVERVÅGET REGIKRÆVER OVERVÅGNING
VIGTIGT
Dobutamin øger myokardiets iltforbrug og kan udløse iskæmi, takyarytmi og hurtig kammerfrekvens ved atrieflimren. Gives ikke uden kontinuerlig EKG- og blodtryksovervågning og ikke til en patient med ukorrigeret hypovolæmi.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Kardiogent shock og lavt minutvolumen | 2–20 μg/kg/min iv, titrér i spring på 2–3 μg/kg/min | under 5 μg/kg/min kardilatation, over 5 μg/kg/min karkonstriktion |
| Akut dekompenseret hjertesvigt med hypoperfusion | 2,5–10 μg/kg/min iv | kortest mulige behandlingsvarighed, ingen prognostisk gevinst |
| Stressekkokardiografi | Start 5 μg/kg/min, øgning hvert 3. minut til 10, 20, 30 og 40 μg/kg/min | atropin kan være nødvendigt som tillæg for at nå målfrekvensen |
| Bradykardi (andetvalg) | 2–10 μg/kg/min iv | efter atropin og mens patienten afventer pacing |
| Maksimal dosis | 40 μg/kg/min | arytmi og iskæmi sætter grænsen længe før dette niveau |
Nedsat nyrefunktion
Ingen dosisjustering. Metabolitterne er inaktive, og akkumulering har ingen klinisk betydning.
Nedsat leverfunktion
Ingen fastlagt dosisjustering. Titrér efter effekt.
Børn
2–20 μg/kg/min; børn tåler sandsynligvis en lavere maksimal dosis end voksne, så titrér forsigtigt.
Faldgrube
Effekten udebliver hos en patient i ikke-selektiv betablokade — øg ikke dosis i den situation, men skift inotropt princip til for eksempel levosimendan eller milrinon, der virker nedstrøms for betareceptoren. Undgå også dobutamin ved hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati og ved udtalt hypovolæmi, hvor øget kontraktilitet henholdsvis forværrer udløbsobstruktionen og tømmer et allerede underfyldt ventrikel.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | Kun intravenøst |
|---|---|
| VIRKNINGSSTART | 1–2 minutter |
| MAKSEFFEKT | 10–12 minutter |
| t½ | 2 minutter |
| Vd | 0,2 l/kg |
| METABOLISME | COMT til 3-O-methyldobutamin (inaktiv) |
| UDSKILLELSE | Renalt som konjugat |
| TOLERANCE | Nedregulering af receptorer efter 2–3 døgn |
Bivirkninger efter hyppighed
| ≥ 10 % | Takykardi, palpitationer, blodtryksstigning, hovedpine |
|---|---|
| 1–10 % | Ventrikulære ekstrasystoler, angina, hypotension ved lav dosis, kvalme, hypokaliæmi |
| < 1 % | Vedvarende ventrikulær takykardi, myokardieiskæmi og infarkt, eosinofil myokarditis, stresskardiomyopati |
Opfølgningsplan
| EKG og hjertefrekvens | kontinuerligt |
|---|---|
| Blodtryk, helst invasivt | kontinuerligt |
| Laktat og perifer perfusion | hver 2. til 4. time |
| Kalium | dagligt under infusion |
Interaktionsbyrde
11 klinisk betydningsfulde. 0 kontraindicerede · 4 alvorlige · 7 moderate.
Ikke-selektiv betablokade (propranolol, sotalol) blokerer hele den inotrope effekt — tilbage bliver en umodsagt α₁-stimulation med stigende systemisk karmodstand og blodtryk uden gevinst i flow. Undersøg, om patienten er betablokeret, før behandlingen opstartes. MAO-hæmmere og inhalationsanæstetika øger risikoen for arytmi.
Lægemiddelform og pris
| Koncentrat til infusionsvæske 12,5 mg/ml | 20 ml ampul |
|---|---|
| Fortynding | sædvanligvis til 1 mg/ml i glukose 50 mg/ml eller natriumchlorid 9 mg/ml |
| Begrænsning | intensivafdeling, hjerteafsnit og fysiologisk laboratorium |