En farmakologisk pacemaker. Kraftig β₁-stimulation giver udtalt kronotropi og inotropi, mens en lige så kraftig β₂-stimulation udvider karrene — helt uden alfaeffekt. Følgen er, at hjertefrekvensen stiger, samtidig med at den systemiske karmodstand og det diastoliske blodtryk falder, så præparatet hæver frekvensen, men ikke trykket. Anvendes, hvor frekvensen i sig selv er problemet: bradykardi i ventetiden på pacing, bradykardiudløst torsades de pointes og elektrisk storm ved Brugadas syndrom.
KRÆVER UDLEVERINGSTILLADELSEOVERVÅGET REGI
VIGTIGT
Isoprenalin øger myokardiets iltforbrug, samtidig med at det diastoliske tryk og dermed koronarperfusionen falder. Ved iskæmisk hjertesygdom kan det udløse infarkt og ventrikulære arytmier. Gives ikke ved takyarytmi, digitalisforgiftning eller udtalt hypovolæmi og aldrig uden kontinuerlig telemetri og beredskab til transkutan eller transvenøs pacing.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Symptomgivende bradykardi eller AV-blok II–III | 0,5–10 μg/min iv, titrér efter hjertefrekvens og symptomer | overbrygning til pacing, ikke definitiv behandling |
| Bradykardiudløst torsades de pointes | 0,5–10 μg/min iv med mål om en hjertefrekvens på 90–110/min | efter magnesium; frekvensstigningen forkorter QT og bryder arytmien |
| Elektrisk storm ved Brugadas syndrom | Bolus 1–2 μg iv, derefter infusion 0,5–5 μg/min | normaliserer ST-elevationen i V₁–V₂ og dæmper arytmibyrden |
| Betablokkerforgiftning (andetvalg) | 0,5–10 μg/min iv, ofte i høje doser | glukagon og højdosisinsulin er den primære behandling |
| Seponering | Trap ned, når pacing eller kausal behandling er på plads | kort virkningsvarighed, effekten aftager i løbet af minutter |
Nedsat nyrefunktion
Ingen etableret dosisjustering.
Nedsat leverfunktion
Ingen etableret dosisjustering.
Børn
0,05–2 μg/kg/min efter børnekardiologisk ordination; titreres efter hjertefrekvens.
Faldgrube
Undgå ved iskæmisk bradykardi i den akutte fase af et myokardieinfarkt: den øgede frekvens og den nedsatte diastoliske koronarperfusion kan udvide infarktet, og pacing er da det sikrere valg. Undgå det også som blodtryksstøtte — isoprenalin sænker det arterielle middeltryk og er det forkerte redskab ved hypotension.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | Kun intravenøst |
|---|---|
| VIRKNINGSSTART | Øjeblikkeligt |
| t½ | 2–5 minutter |
| VARIGHED | Under 10 minutter efter afsluttet infusion |
| RECEPTORER | β₁ +++++, β₂ +++++, α 0 |
| METABOLISME | COMT og sulfatkonjugering |
| UDSKILLELSE | Renalt som metabolitter |
| HÆMODYNAMIK | Hæver hjertefrekvens og minutvolumen, sænker det diastoliske tryk |
Bivirkninger efter hyppighed
| ≥ 10 % | Takykardi, palpitationer, tremor, hovedpine, hypotension med lavt diastolisk tryk |
|---|---|
| 1–10 % | Ventrikulære ekstrasystoler, angina, angst, svedtendens, hyperglykæmi, hypokaliæmi |
| < 1 % | Ventrikulær takykardi og ventrikelflimren, myokardieinfarkt, lungeødem |
Opfølgningsplan
| EKG med telemetri | kontinuerligt |
|---|---|
| Blodtryk, særligt det diastoliske | hvert 5. minut under titrering |
| QT-tid og rytme | ved hver dosisændring |
| Kalium og glukose | hver 4. til 6. time |
Interaktionsbyrde
10 klinisk betydningsfulde. 1 kontraindicerede · 4 alvorlige · 5 moderate.
Betablokade ophæver effekten og kan kræve meget høje doser. Additiv arytmirisiko sammen med digoxin, teofyllin, halogenerede inhalationsanæstetika og andre sympatomimetika. Kombination med adrenalin bør undgås på grund af risikoen for alvorlig arytmi.
Lægemiddelform og pris
| Injektions- og infusionsvæske 0,2 mg/ml | 1 ml eller 5 ml ampul |
|---|---|
| Fortynding | til 4 μg/ml i glukose 50 mg/ml |
| Begrænsning | kræver udleveringstilladelse eller magistrel fremstilling — kontrollér lokal forsyning på forhånd |