Førstevalg mod kvalme og opkastning, der medieres via 5-HT₃-receptorer i tarmens vagusafferenter og i area postrema — altså kemoterapi, stråling og postoperativ kvalme. Effekten er god og bivirkningsprofilen mild, men receptorselektiviteten betyder også, at præparatet ikke gavner ved kvalme med anden mekanisme. Den dosisafhængige QT-forlængelse er reelt det eneste, der begrænser brugen.
Handelsnavne: Zofran
KRÆVER OVERVÅGNING
VIGTIGT
Dosisafhængig QT-forlængelse med rapporterede tilfælde af torsades de pointes. En intravenøs engangsdosis må aldrig overstige 16 mg. Undgå helt ved medfødt langt QT-syndrom, og korrigér kalium og magnesium, før præparatet gives til en patient med anden QT-risiko.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Postoperativ kvalme, profylakse | 4 mg iv eller im ved induktion, alternativt 16 mg po 1 time før anæstesi | kombineres ofte med betamethason eller droperidol |
| Postoperativ kvalme, behandling | 4 mg iv langsomt | må gentages, sjældent bedre effekt af højere dosis |
| Kraftigt emetogen kemoterapi | 8 mg iv over mindst 15 minutter før kuren, derefter 8 mg × 2 po i op til 5 døgn | kombineres med kortikosteroid og NK₁-antagonist |
| Moderat emetogen kemoterapi eller stråling | 8 mg po 1–2 timer før, derefter 8 mg × 2 po | peroral behandling er tilstrækkelig i de fleste tilfælde |
| Kvalme i akutmodtagelsen hos voksne | 4 mg iv eller 4–8 mg po | tag EKG ved samtidig QT-forlængende medicin |
Nedsat nyrefunktion
Ingen dosisjustering ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Ved svært nyresvigt findes ingen etableret justering, men erfaringen med gentagen dosering er begrænset.
Nedsat leverfunktion
Ved moderat til svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C) er clearance kraftigt reduceret — højst 8 mg i døgnet.
Børn
Fra 6 måneders alderen: 0,1–0,15 mg/kg iv, højst 4 mg pr. dosis. Peroral behandling ved kemoterapiudløst kvalme doseres efter legemsoverflade i henhold til det onkologiske protokol.
Faldgrube
Ondansetron har ingen dokumenteret effekt ved transportsyge og vestibulær kvalme — der er mekanismen histaminerg og kolinerg, og behandlingen skal være meclozin, promethazin eller scopolamin. Undgå også at fortsætte gentagen dosering ved opioidudløst forstoppelse; den 5-HT₃-medierede hæmning af kolons motorik er additiv og kan tippe over i et ileusbillede.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | omkring 60 % oralt |
|---|---|
| VIRKNINGSSTART | inden for 30 minutter iv |
| t½ | 3–5 timer (5–6 timer hos ældre) |
| PROTEINBINDING | 70–76 % |
| METABOLISME | Hepatisk, CYP3A4, CYP1A2 og CYP2D6 |
| UDSKILLELSE | Renal, mindre end 5 % i uomdannet form |
| MAKSDOSIS | 16 mg som intravenøs engangsdosis |
| QT-EFFEKT | Dosisafhængig forlængelse |
Bivirkninger efter hyppighed
| ≥ 10 % | Hovedpine, forstoppelse, varmefølelse og rødme |
|---|---|
| 1–10 % | Stigning i transaminaser, svimmelhed, hikke, lokal svie ved indstiksstedet |
| < 1 % | QT-forlængelse og torsades de pointes, ekstrapyramidale reaktioner, serotonergt syndrom sammen med SSRI, forbigående synspåvirkning efter hurtig injektion |
Opfølgningsplan
| EKG med QTc | før opstart ved kendt QT-risiko eller elektrolytforstyrrelse |
|---|---|
| Kalium og magnesium | før og under gentagen dosering |
| Tarmfunktion | dagligt ved behandling ud over 2 døgn |
| Levertal | ved kemoterapi i henhold til protokollen |
Interaktionsbyrde
22 klinisk betydningsfulde. 2 kontraindicerede · 9 alvorlige · 11 moderate.
Kontraindiceret sammen med apomorfin på grund af udtalt hypotension og bevidsthedssvækkelse. Additiv QT-forlængelse med amiodaron, sotalol, haloperidol, citalopram og fluconazol. Kraftige CYP3A4-induktorer som rifampicin, phenytoin og carbamazepin sænker koncentrationen. Øget risiko for serotonergt syndrom med SSRI og SNRI.
Lægemiddelform og pris
| Tablet 4 og 8 mg | også som smeltetablet |
|---|---|
| Injektionsvæske 2 mg/ml | 2 ml og 4 ml ampul |
| Begrænsning | ingen — godkendt i Danmark, flere generika |