μ-opioidagonist, semisyntetisk morfinderivat

Oxycodon

Opdateret 22. august 2026

Peroral opioid med høj og forudsigelig biotilgængelighed — omkring det dobbelte af morfins — hvilket gør, at 5 mg oxycodon peroralt svarer til cirka 10 mg morfin peroralt. Metabolitterne er hovedsagelig inaktive, og i modsætning til morfin dannes der ingen aktiv glukuronid, der ophobes ved nyresvigt; derfor er oxycodon ofte et bedre valg til ældre med nedsat nyrefunktion. Behandlingen bygger på et korttidsvirkende præparat, der titreres frem til døgnbehovet, hvorefter man går over til depottablet to gange dagligt med korttidsvirkende ved gennembrudssmerter.

Handelsnavne: OxyContin, OxyNorm

EUFORISERENDE STOFRISIKO FOR AFHÆNGIGHED

VIGTIGT

Respirationsdepression, især sammen med benzodiazepiner eller gabapentinoider. Tolerans og afhængighed udvikles hurtigt — en aftrapningsplan skal være dokumenteret allerede ved opstart og ikke først formuleres, når patienten er i fast behandling.

Dosering til voksne

IndikationRegimeKommentar
Akutte svære smerter, opioidnaiv voksen5 mg po hver 4.–6. time efter behovsvarer omtrent til 10 mg morfin po
Intravenøs titrering1–3 mg iv, gentages hvert 5. minut til effektiv-dosis er cirka halvdelen af den perorale
Stabilt døgnbehovLæg døgndosis sammen, og giv den som depottablet × 2korttidsvirkende efter behov, cirka 1/6 af døgndosis
Konvertering fra morfinDivider morfindosis po med 1,5–2reducér yderligere 25 % for ufuldstændig krydstolerance
Ældre eller eGFR < 30Begynd med en tredjedel til halvdelen af normaldosisforlæng intervallet, og titrér langsomt

Nedsat nyrefunktion

Oxycodon og dets metabolitter ophobes ved nedsat nyrefunktion, men der findes ingen klinisk betydende aktiv metabolit. Ved eGFR < 30 ml/min begyndes med en tredjedel til halvdelen af normaldosis med forlænget interval. Foretrækkes frem for morfin i denne situation.

Nedsat leverfunktion

Reducér startdosis til en tredjedel til halvdelen ved nedsat leverfunktion, og forlæng doseringsintervallet. Depotpræparat bør undgås ved udtalt leversvigt.

Børn

Fra 12-års alderen 5 mg hver 6. time, derefter titrering. Utilstrækkelig dokumentation under 12 år.

Faldgrube

Start ikke et depotpræparat hos en opioidnaiv patient med akutte smerter — dosis kan ikke tages tilbage, når sederingen indtræder, og en depottablet ved udskrivelsen bliver let en fast ordination, som ingen tager ansvar for at afslutte. Titrér først med korttidsvirkende, og skriv slutdato og aftrapningsplan ned samtidig med recepten.

Farmakokinetik

BIOTILGÆNGEL.60–87 % po
Vd2,6 l/kg
t½3–4,5 t (depot 4,5–6 t)
PROTEINBINDING45 %
METABOLISMECYP3A4 til noroxycodon (inaktiv), CYP2D6 til oxymorfon (aktiv, lille andel)
UDSKILLELSERenalt som metabolitter
VIRKNINGSSTART10–15 min iv · 30–60 min po
VARIGHED4–6 t (depot 12 t)

Bivirkninger efter hyppighed

≥ 10 %Forstoppelse, kvalme, sedering, svimmelhed, kløe
1–10 %Opkastning, mundtørhed, urinretention, konfusion, svedtendens, ortostatisme
< 1 %Respirationsdepression, afhængighed og misbrug, hyperalgesi ved langvarig brug, hypogonadisme, binyrebarkinsufficiens

Opfølgningsplan

Respirationsfrekvens og sederingsgradefter hver intravenøs dosis og ved dosisøgning
Smertescore og funktionsforbedringved hver kontakt — manglende funktionsgevinst er grund til at trappe ud
Tarmfunktionlaksantia ordineres samtidig med opioiden
Behandlingsvarighed og aftrapningsplanved hver receptfornyelse

Interaktionsbyrde

24 klinisk betydningsfulde. 1 kontraindicerede · 10 alvorlige · 13 moderate.

Benzodiazepiner og gabapentinoider giver additiv respirationsdepression og er den hyppigste baggrund for opioidrelaterede dødsfald. Stærke CYP3A4-hæmmere som clarithromycin, ketoconazol og ritonavir hæver koncentrationen betydeligt, mens rifampicin, carbamazepin og perikon sænker den. MAO-hæmmere bør undgås.

Lægemiddelform og pris

Depottablet5, 10, 20, 40 og 80 mg
Kapsel og oral opløsning5, 10, 20 mg henholdsvis 1 mg/ml
Begrænsningeuforiserende stof — receptpligtigt med skærpet kontrol og opfulgt ordination