Førstevalg ved hyperkaliæmi med EKG-påvirkning: calcium genopretter afstanden mellem hvilemembranpotentialet og tærskelpotentialet og beskytter myokardiet mod arytmi inden for minutter — men sænker ikke kaliumniveauet med så meget som en tiendedel mmol. Insulin-glukose, betaagonist og dialyse skal startes sideløbende, ellers vender arytmirisikoen tilbage, når calciumeffekten aftager efter en halv time. Calciumgluconat indeholder omtrent en tredjedel så meget frit calcium pr. ml som calciumchlorid, og netop den forveksling er den hyppigste doseringsfejl ved akut calciumbehandling.
KRÆVER OVERVÅGNING
VIGTIGT
10 ml calciumgluconat 100 mg/ml giver cirka 2,25 mmol calcium, mens 10 ml calciumchlorid 100 mg/ml giver cirka 6,8 mmol — samme volumen, tre gange dosis. Giv aldrig calcium i samme kateter som natriumbikarbonat eller fosfatholdige opløsninger uden at skylle imellem; udfældning af henholdsvis calciumkarbonat og calciumfosfat kan blokere kateteret og give embolisering.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Hyperkaliæmi med EKG-forandringer | 10 ml calciumgluconat 100 mg/ml (≈ 2,25 mmol) iv over 2–3 min; gentag efter 5–10 min, hvis EKG ikke normaliseres | sænker ikke kaliumniveauet — start insulin-glukose samtidig |
| Symptomgivende hypokalcæmi (tetani, laryngospasme, kramper) | 10–20 ml 100 mg/ml fortyndet i 50–100 ml glukose 50 mg/ml iv over 10 min, derefter infusion 0,5–1,5 mmol/t, indtil patienten er symptomfri | korrigér magnesium sideløbende, ellers responderer hypokalcæmien dårligt |
| Forgiftning med calciumantagonist | 20–30 ml 100 mg/ml iv over 5–30 min, gentages efter behov; sigt mod et ioniseret calcium omkring 1,5 mmol/l | kombineres med højdosis insulin-euglykæmi; kontakt Giftlinjen (tlf. 82 12 12 12) |
| Magnesiumforgiftning (arefleksi, respirationsdepression) | 10 ml 100 mg/ml (≈ 2,25 mmol) iv over 2–3 min, gentages ved fortsatte symptomer | afbryd magnesiuminfusionen samtidig |
| Citratudløst hypokalcæmi ved massiv transfusion | 10 ml 100 mg/ml iv pr. 2–4 portioner erytrocytkoncentrat, styret af ioniseret calcium | giv det ikke i samme slange som blodproduktet |
Nedsat nyrefunktion
Ingen dosisreduktion på akut indikation — calcium styres efter klinisk effekt og ioniseret calcium, ikke efter eGFR. Ved kronisk nyresvigt er der derimod risiko for hyperkalcæmi og karforkalkning ved gentagen tilførsel, især ved samtidig forhøjet fosfat; kontrollér calcium- og fosfatniveauerne før fortsat substitution.
Nedsat leverfunktion
Ingen dosisjustering. Ved svært leversvigt er citratomsætningen nedsat, hvilket øger calciumbehovet under citratantikoaguleret dialyse og ved massiv transfusion.
Børn
Hyperkaliæmi og symptomgivende hypokalcæmi: 0,5 ml/kg calciumgluconat 100 mg/ml (≈ 0,11 mmol/kg) iv over 5–10 min, højst 20 ml pr. dosis. Skal fortyndes og gives langsomt under EKG-overvågning.
Faldgrube
Undgå at stoppe ved calcium, når kaliumniveauet er højt: membranstabiliseringen køber 30–60 minutter, og startes der ingen kaliumsænkende behandling i det tidsvindue, vender arytmirisikoen tilbage uden varsel. Undgå også calcium som reflekshandling ved digoxinforgiftning med hyperkaliæmi — her er kaliumniveauet en markør for hæmmet natrium-kaliumpumpe, og det, der skal gives, er digoxinantistoffer.
Farmakokinetik
| VIRKNINGSSTART | 1–3 minutter iv |
|---|---|
| VIRKNINGSVARIGHED | 30–60 minutter efter bolus |
| CALCIUMINDHOLD | 100 mg/ml ≈ 0,225 mmol Ca/ml (≈ 9 mg/ml) |
| SAMMENLIGNING | calciumchlorid 100 mg/ml ≈ 0,68 mmol Ca/ml — tre gange mere |
| PROTEINBINDING | cirka 45 % af totalcalcium, hovedsagelig til albumin |
| UDSKILLELSE | Renal med udtalt tubulær reabsorption; indlejring i knoglevævet |
| NORMALVÆRDI | ioniseret calcium 1,15–1,35 mmol/l |
| OMREGNING | 1 mmol Ca = 40 mg = 2 mekv |
Bivirkninger efter hyppighed
| ≥ 10 % | Varmefornemmelse og flushing, metalsmag i munden, kvalme, ubehag langs infusionsvenen |
|---|---|
| 1–10 % | Bradykardi og blodtryksfald ved for hurtig tilførsel, svedtendens, tromboflebitis, hyperkalcæmi ved gentagne doser |
| < 1 % | Vævsnekrose ved ekstravasation, kalcinose, asystoli ved hurtig bolus, arytmi hos digitaliseret patient |
Opfølgningsplan
| EKG (T-takker, QRS-bredde, rytme) | kontinuerligt under og efter tilførsel |
|---|---|
| Ioniseret calcium | før dosis og 15–30 min efter, derefter hver 2.–4. time under infusion |
| Infusionsstedet med henblik på ekstravasation | før og under hver bolus |
| S-kalium, s-magnesium og s-fosfat | hver 2.–4. time, indtil det er stabilt |
Interaktionsbyrde
16 klinisk betydningsfulde. 1 kontraindicerede · 5 alvorlige · 10 moderate.
Calcium forstærker digoxins virkning på myokardiet: ved digoxinforgiftning gives calcium ikke rutinemæssigt, og under igangværende digoxinbehandling skal dosis fortyndes og gives over 20–30 minutter under EKG-overvågning. Calcium modvirker effekten af calciumantagonister og magnesium, nedsætter optagelsen af perorale tetracykliner, kinoloner, levothyroxin og bisfosfonater og udfældes sammen med bikarbonat og fosfat.
Lægemiddelform og pris
| Zeltacin 100 mg/ml, 10 ml ampul | ≈ 2,25 mmol calcium pr. ampul |
|---|---|
| Calciumgluconat 100 mg/ml, 50 ml injektions- og infusionshætteglas | fortyndes i glukose 50 mg/ml eller natriumklorid 9 mg/ml |
| Begrænsning | må aldrig blandes med bikarbonat eller fosfat i samme kateter — skyl imellem |