…er, desto større er belastningen på de enkelte muskelfibre. Belastningen på de enkelte fibre er også positivt korreleret med venstre ventrikels volumen, hvilket betyder, at…

…det for tidlige slag når tidligt frem til His Purkinje systemet, mens nogle fibre stadig er refraktære. I dette tilfælde (figur 1) møder den en…

…fascikel. Omkring 5 10 % af alle individer har en tredje fascikel den mediane eller centroseptale fascikel som afgiver Purkinje fibre til den interventrikulære septum. Fascikulære…

…et elektrisk ledningssystem, der består af specialiserede myokardieceller (herefter kaldet ledningsceller). Disse celler danner bundter af fibre, der fungerer som elektriske ledninger, der spreder aktionspotentialet…

…1). Det interventrikulære septum får Purkinje fibre fra den venstre bundtgren. Den højre bundtgren afgiver ikke nogen Purkinje fibre under sin passage gennem septum. Purkinjefibrene…

…et elektrisk ledningssystem, der består af specialiserede myokardieceller. Ledningscellerne danner bundter af fibre, som spreder aktionspotentialet hurtigt og sekventielt til det kontraktile myokardium. Når det…

…for ventrikelfyldningen at afslutte før ventrikelsammentrækningen. I modsætning hertil er kontraktile celler og især Purkinje fibre rige på gap junctions, hvilket muliggør hurtig impulsledning gennem…

…aktiveres først. Over til venstre atrium via Bachmanns bundt (den interatriale forbindelse højt på septum) og via fibre omkring fossa ovalis og koronarsinus. Fordi højre…

…første del af aktiveringen sker i det ventrikulære septum, som får Purkinje fibre fra den venstre bundtgren. Aktiveringen går derfor fra venstre mod højre og…

…Purkinje fibre under sit forløb gennem den interventrikulære septum. Den begynder at forgrene sig ved den forreste papillarmuskels udspring. Den interventrikulære skillevæg får Purkinje fibre…

…effekter af træning er opsummeret nedenfor. Parasympatiske fibre innerverer både den sinoatriale (SA) knude og den atrioventrikulære (AV) knude. Parasympatisk stimulering reducerer automatikken i sinoatrialknuden…

…AV) knude, His' bundt, bundtgrenene (venstre og højre bundtgren) og Purkinje fibre. Ledningssystemet giver mulighed for hurtig spredning af depolariseringen til de kontraktile celler. Figur…

…til ventrikulær rytme og idioventrikulær rytme De sædvanlige mekanismer er ansvarlige for alle ventrikelrytmer. Øget automatik (i His Purkinje fibre), unormal automatik (i kontraktilt myokardium)…

…for tidligt atrialt slag, der når den atrioventrikulære knude, mens nogle fibre stadig er refraktære. Hvis en atrieimpuls når den atrioventrikulære knude, mens der er…

…mikrocirkulation og deraf følgende iskæmi i nerverødderne. Både kompressionens grad og varighed er sandsynligvis af betydning. Sakrale autonome fibre styrer detrusorfunktion, sfinktere, tarm og seksualfunktion…

…Infarktprocessen starter i subendokardiet, hvorfra den spreder sig til epikardiet. Purkinje fibre formår ofte at overleve iskæmi. Det skyldes sandsynligvis, at Purkinje fibrene løber gennem…

…den atrioventrikulære knude (og His bundtet), jo længere er PR intervallet (fordi flere fibre vil være refraktære). Hvis den for tidlige atrieimpuls når den atrioventrikulære…

…aktiveres først og fra venstre mod højre, fordi septums venstre side modtager Purkinje fibre fra venstre grenbundt tidligst. Vektoren peger fremad og mod højre og…

…da den hører til atrieaktiviteten. Den anden vektor: den ventrikulære (interventrikulære) skillevæg Ventrikelseptumet modtager Purkinje fibre fra den venstre bundtgren, og derfor fortsætter depolariseringen fra…

…rytme . His Purkinje netværket : Alle disse fibre besidder automatik med en iboende depolariseringshastighed på omkring 20 40 slag/min. Hvis impulserne afgives fra fibre, der…